Ledelsesrådgivning

The No Crisis Company blev egentligt startet som et rådgivningsfirma, men har efterhånden lagt mere vægt på produkter – i form af software og services. Hvad vi leverer skal jo passe ind i kundernes hverdag, hvilket er en del af konceptet med blandt andet dialog og respekt. Vi starter, hvor I er, og hjælper jer med dét udgangspunkt mod jeres mål.

Jeres partner

Så måske er I mest interesserede i at bruge os som jeres softwarepartner, og det er fint med os – når bare vi kan hjælpe, er vi glade. Og så kan vi jo give det den ekstra krølle, at vi også er opmærksomme på, hvordan softwaren kan hjælpe jeres virksomhed til at få den bedste platform for samarbejde – hvilket vi tror, er en grundsten for succes.

Rådgivningsområder

Derudover kan vi hjælpe mere konkret med at både rådgive om og udføre projektledelse, forandringsledelse og procesforbedring. Vi arbejder gerne med konkrete metoder, filosofier og rammeværker som SSM, PRINCE2, PMBoK, CMMI, ITIL, Six Sigma og Lean, og vi kan f.eks.:

  • Udføre en værdistrømsanalyse for at se, hvor arbejdet kan gøres mere effektivt
  • Gennemføre en forretningsanalyse, hvor resultatet er en kravspecifikation til et nyt IT-system – eller ændringer på et eksisterende
  • Finde frem til og beskrive, hvordan I kan arbejde med jeres foretrukne projektledelsesmodel ved hjælp af et bestemt værktøj, f.eks. Bitrix24
  • Udvikle og afholde kurser og workshops, der kan hjælpe jer til at arbejde på en ny måde med f.eks. fokus på brug af systemtænkning i analyse- og beslutningsprocesserne
  • Generel problemløsning. I har måske et projekt, der er kørt fast, et problem med varierende kvalitet i produktionen eller en generel utilfredshed blandt brugerne, selv om IT-afdelingen arbejder på højtryk for at løse alle opgaver

Hvem henvender vi os til?

Vi henvender os i princippet til alle afdelinger i virksomheden, i alle typer af virksomheder, så rådgivningen behøver ikke handle om IT eller software.

Hvordan tænker og arbejder vi?

Vi arbejder ud fra et generelt koncept, baseret på nogle værdier med mennesket i centrum. Og vi har tankerne rettet mod både det helt grundlæggende, starten, i form af analysen, mod forløbet, i form af den praktiske gennemførelse og måder at gøre det på, og mod resultater, i form af overvejelser gennem hele processen om, hvor den egentlige værdi i arbejdet skal findes.

Læs mere:

Desuden hjælper vi også gerne med teknisk rådgivning.